Socioman
Lutak Larén Socioman Levetid Børnemagt Psykopat Sociopat

Socioman - Kryptoman - Hydroman - Lutak Larén

SOCIOMAN


er en spændingsroman om magtforholdet mellem voksne og børn i en verden, hvor teknologi kan vende alt det kendte på hovedet, og hvor alder og erfaring ikke længere spiller nogen rolle for at kunne sætte sig på magten. Nærmest tværtimod.

Bogen er den tredje om Noah, der er kryptologi-studerende, løst ansat i den danske efterretningstjeneste og stærkt involveret i flere projekter af helt afgørende samfundsmæssig betydning.

Handlingen foregår på laboratorier, universiteter, børneværelser og andre steder, hvor man er kommet langt med biohacking, levetidsforlængelse og design af livsforløb på mindst tre hundrede år for de individer, der vil betale prisen. De kølige hjerner møder imidlertid massiv modstand fra en uventet kant, hvor der bliver fostret helt nye og fundamentalt anderledes forestillinger om, hvilke mennesketyper verden har brug for.

Noah kommer så tæt på begge fronter, at han befinder sig midt i magtspillet om at definere fremtidens samfund og mennesker, at der ikke er nogen vej uden om at træffe skarpe valg. Han kan ikke længere nøjes med bare at flyde bevidstløst med strømmen og lade tingene ske. Det finder sted samtidig med, at Noah kæmper eksistentielt med at finde sin rolle som voksen under massiv mental påvirkning fra alle dem, der hiver og flår i ham for at få ham til at agere, som de hver især synes er bedst. Hans mor, hans bedste ven, kæresterne, nye bekendtskaber og som noget nyt også hans far presser på med agendaer så forskellige, at de umuligt kan forenes. Eller kan de?

Den første bog i trilogien er KRYPTOMAN, den anden er HYDROMAN, og den sidste er SOCIOMAN.